Center for Selvejende Dagtilbud Lavuk Stjernen er blevet til Asta Fonden.
Navnet Asta er et resultat af en proces, hvor medarbejdere og brugere af Københavns selvejende aktivitets- og samværstilbud er blevet hørt og inddraget. Valget er faldet på Asta Fonden. Asta er akronym for Aktivitet- og samvær til alle. Og vi er meget glade for det navn.
Der er ikke alene tale om et navneskift. Det nye navn er en del af en mere omfattende organisatorisk ændring, da vi er blevet fonds-dannet. Lavuk Stjernen bestod af fire juridiske enheder med hver sin bestyrelse. Asta Fonden en samlet organisation med én bestyrelse. Ledelsen i Asta består af tværgående centerchef og faglig leder samt afdelingsledere.
Aktivitets- og samværstilbuddene fortsætter umiddelbart med de samme medarbejdere og de samme brugere.