Asta Klædemålet er et samværs- og aktivitetstilbud målrettet voksne, som har fået en hjerneskade for eksempel som følge af blodprop eller hjerneblødning. De fleste af vores medlemmer starter derfor i tilbuddet som led i en ny livssituation. Vi har omkring 75 medlemmer, som typisk kommer to til tre gange om ugen. Vores mål er at skabe en god atmosfære og stemning præget af liv og aktivitet, hvor vi har mulighed for give medlemmerne en meningsfuld hverdag og dermed en øget livskvalitet for den enkelte. Vi tilbyder talepædagog, fodterapeut, frisør, varierende kreative værksteder, motion i fitnessrum, ture ud af huset, samtalegrupper, spil, sang mm.
Ud over at kunne tilbyde spændende aktiviteter, sætter vi i Asta Klædemålet stor pris på det gode måltid. Derfor er der ansat en kok, som laver god mad fra bunden; det er både varm mad, smørrebrød og salater. Køkkenet er åbent, så medlemmerne har mulighed for at følge med i dufte og få en snak over tilberedningen af måltidet. Hver måned laver vi sammen en madplan.
Huset
Vi holder til i rummelige lokaler på Klædemålet. Husets hjerte er den store spisesal, hvor vi dagligt sætter op til forskellige spil ved bordene, drikker morgenkaffe og spiser frokost. Derudover har vi bl.a. hobbyværksted, træningslokale, computerrum, hvilerum og fjernsynsafdeling, medlemmerne engagerer sig i aktiviteter sammen eller individuelt.
Man deltager i aktiviteter efter lyst. Nogle kommer for at spille kort med vennerne, andre for at tillære sig eller genopfriske færdigheder i for eksempel IT og maleri. Undervisningen er tilrettelagt, så alle der har lyst, kan deltage på hver deres måde.
Godt at vide
Daglig åbningstid:
9:15 – 14:30.
Praktisk:
Vi sørger for organisering af kørsel til borgere i Københavns Kommune.
Du kan købe frokost
Påregn egenbetaling for materialeudgifter
Lukkedage i 2024:
Fredag den 26. april (pædagogisk temadag)
Onsdag den 1. maj
Fredag den 10. maj (dagen efter Kristi Himmelfart)
Onsdag den 5. juni
Ferielukket: uge 29
Fredag den 27. september (pædagogisk temadag)
Jul og nytår: mandag den 23. dec – onsdag den 1. januar (begge dage inklusiv) – vi har dog delvist åbent den 27. og 30. december.
Til sagsbehandlere:
Takst pr dag findes på tilbudsportalen
Normeret til 45 pladser – ca. 75 borgere er tilknyttet Asta Klædemålet