Den 29. februar 2024 sagde Asta Fonden ved en reception på Rymarksvej farvel til Poul Anthonsen i rollen som centerchef. Poul går hermed på pension, og med gode venner og familie i rummet og barnebarnet på armen, er det ikke svært at forestille sig, hvad det otium skal fyldes med.
Den afgående centerchef var centrum i salen på Rymarksvej, der ud over Pouls familie og gode venner var fyldt af nuværende og tidligere medarbejdere, leder-kollegaer, borgere, chefer, bestyrelsesmedlemmer og mange andre, som Poul har været i kontakt med i gennem 35 år på specialområdet i København. Stemningen i rummet og budskabet i alle taler pegede entydigt på, at vi tager afsked med en vellidt centerchef, som nyder bred respekt og anerkendelse.
Alt godt og tak for indsatsen!