Pædagogiske dage

Mange interessante emner fortjente, at vi havde alverdens tid til at fordybe os, da medarbejderne fra Sdr. Fasanvej og Borgervænget den 29. og 30. september samledes for at forberede sammenlægningen til Asta Rymarksvej. Alverdens tid havde vi ikke, men vi nåede ikke desto mindre omkring mange vigtige ting.

Vi fik sat navn og til dels medarbejdernavne på de aktiviteter, vi vil tilbyde. Vi fik talt højt om – og delt vores forventninger. Vi fik struktur på kommunikation internt og i forhold til borgerne, og vi fik sat ord på den kultur, vi gerne vil opbygge. Endelig bød dagene på gags, gøgl og gode grin.
Vi fik simpelthen lært hinanden bedre at kende.